HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Standernedhaling 31/10-15

indsendt 23. sep. 2015 09.48 af Sejlklubbens Bestyrelse   [ opdateret 23. sep. 2015 09.52 ]

Blandt årets 'mærkedage' i Herslev Strand Sejlklub er både vores standerhejsning og standernedtagning. Ved disse 'mærkedage' kan du møde dine sejlerkammerater – nye som gamle – og få en snak om løst og fast samt markere begivenheden.
 
Denne gang er det standernedtagning der er begivenheden. Det er naturligvis altid ærgeligt når sæsonen slutter af, men efter en god sæson kan man blot glæde sig til den kommende sæson. Heldigvis 'lukker' sejlklubben ikke helt ned i vinteren. Flere udvalg som 'de glade 60ére', 'juniorerne' og 'seniorjollerne' fortsætter deres aktiviteter ligesom vores Hus- og Havneudvalg stadig har behov for hjælp til opgaver gennem vinteren. Så selvom standeren tages ned, er der stadig aktiviteter i HSS.
 
Vi håber at se mange til standernedtagning lørdag 31. oktober kl. 13:00 hvor sejlklubben efterfølgende er vært ved et sildebord.
 
De bedste sejlerhilsner,
 
Bestyrelsen