HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Vil du lære at sejle?

indsendt 4. apr. 2015 22.48 af Sejlerskole Hss   [ opdateret 21. apr. 2015 23.27 af Herslev Strand Sejlklub ]
Sejlerskolen for voksne afholder informationsmøde for nye elever, tirsdag 28. april kl. 19:00. 
Herslev Strand Sejlklub - Sejlerskole
Sejlerskolen er for dem, der aldrig har sejlet, eller gerne vil genopfriske eller forbedre det, de kan.  Vi tilbyder en grundlæggende sejladsmæssig uddannelse. Det er også en god måde for nye medlemmer at lære klublivet i HSS at kende.
 
Bådene og instruktørerne:
Der undervises i private sejlbåde med erfarne instruktører, og der er mulighed for at aflægge praktisk prøve til Søfartsstyrelsens Duelighedsbevis.
Hvis du har købt en båd, og ønsker at lære den bedre at kende, er der mulighed for at undervisningen kan ske i din egen båd.
Der lægges vægt på at sejlerskolen er lærerig og hyggelig - vi er ikke en 'certifikatfabrik'. 

Skolesejlads i sejlklubben:
Tirsdage fra kl. 18:15 i maj, juni, august og september. Der arrangeres også en heldagstur i forbindelse med en weekend. Se datoer i 'boksen': 

Datoer i 2015

28/4 Informationsmøde 19:00
5/5 Første gang på vandet 18:15
12/5 Sejlerskole 18:15
19/5 Sejlerskole 18:15
26/5 Sejlerskole 18:15
2/6 Sejlerskole 18:15
9/6 Sejlerskole 18:15
13/6 Heldagstur, lørdag
30/6 Sidste gang inden ferien 18:15
11/8 Første gang efter ferien 18:15
18/8 Sejlerskole 18:15
25/8 Sejlerskole 18:15
1/9 Sejlerskole 18:15
8/9 Sejlerskole 18:15
15/9 Mørkesejlads 18:15
22/9 Sæsonafslutning 18:15

 
Hvis du får lyst til mere:
Det er let at komme ud at sejle ved sejlklubbens hyggeorienterede, eller kapsejladsorienterede arrangementer - det er helt op til dig.
Du kan for eksempel dyrke sejlads som sport ved klubbens kapsejladser, hver onsdag. Bare sig til, så skal vi nok hjælpe dig med at finde en passende båd.
Når du er blevet lidt skrappere – og hvis du har lyst – kan du også 'lege' sammen med et af landets største felter af kapsejladsjoller for voksne, der træner flere gange om ugen.

Kontakt
Dorte Thygesen, 57 82 07 32 / dortethygesen<>stofanet.dk 
Henrik Bay-Clausen, 21 49 10 57 /  hc0147<>mail.dk

Sejlads er billigere end du tror!
Et senior-medlemsskab koster kr. 900/år.
Sejlerskolen koster kr. 200/år.


PDF-fil med information om HSS' juniorafdeling for børn og unge, og sejlerskolen for voksne kan hentes, nederst på forsiden...
Sejlerskole i HSS