HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Nøgler og generalforsamling

indsendt 15. mar. 2015 23.15 af Sejlklubbens Bestyrelse   [ opdateret 15. mar. 2015 23.28 af Herslev Strand Sejlklub ]
Klaus har skiftet låsene i sejlklubben, og godt 50 medlemmer fik ombyttet deres gamle nøgler til nye ved generalforsamlingen. Her fik mange trofaste havnevagter også en synlig tak for deres indsats; huer med broderet HSS-stander.
Nøgleombytning

Hvis du ikke har fået din nye nøgle, er der igen mulighed mellem kl. 12:00 og 13:00 på følgende dage:
  • Søsætning lørdag 4. april
  • Søsætning og standerhejsning lørdag 18.april
  • Søsætning lørdag 2. maj
  • Fælles oprydning søndag 10. maj 
Herefter er prisen 200 kr. for en almindelig nøgle og 300 kr. for en slæbestedsnøgle (slæbestedsnøglen passer også til klubhuset og mastekranen). Halvdelen af beløbet refunderes ved aflevering af nøglen, hvis du en dag skulle melde dig ud af sejlklubben. 
 
Referat fra generalforsamlingen, 7. marts findes her. Takstblad, klubbens vedtægter og principper for tildeling af havnepladser er rettet i henhold til beslutningerne ved generalforsamlingen. 
 
Tak for flot fremmøde ved generalforsamlingen!

Bestyrelsen