HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Den største bådklasse...

indsendt 29. nov. 2013 15.17 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 8. jan. 2014 09.18 af Lars Plejdrup ]
Der ikke noget at sige til, at cruisingklassen er i fremgang, mens de fleste kapsejladser må konstatere tilbagegang i deltagerantal. Potentialet i cruisingklassen er meget større, idet størstedelen af bådene rundt omkring i havnene ikke indløser målebrev (kapsejlads-certifikat) - nogle bådejere foretrækker ganske enkelt afslappet tursejlads. Imidlertid vil de fleste gerne sejle konkurrencesejlads, men finder det bøvlet at sejle kapsejlads af forskellige årsager.
Cruisingsejladser som ØRC - Øresund Rally for Cruisers og KIRC - Kattegat Inshore Rally for Cruisers er i fremgang, og lokalt klarer SRPI - Sjælland Rundt På Indersiden sig ganske glimrende - i 2013 med 68 cruisingsejlere og 44 kapsejlere. Ved Sydfjordsstævnet i august deltog halvdelen af bådene i cruisingklassen - nogle havde ikke sejlet konkurrencesejlads i årevis.
     
Cruisingsejlere inviteres til konkurrencesejlads i forbindelse med nogle af stævnerne i Isefjordkredsen, og arrangørerne vil meget gerne have flere med.
 
16. januar kommer tursejlerkonsulent Carsten Breuning fra Dansk Sejlunion på besøg, for at hjælpe med at pejle os ind på den store gruppe af tursejleres ønsker til konkurrencesejlads og andre arrangementer.
  
Du skal være så hjertelig velkommen ved denne temaaften, hvor Carsten, der er bagmand for Kattegat Inshore Rally for Cruisers, vil supplere deltagernes gode idéer med sit store kendskab til aktiviteter rundt omkring i landet. Henry Søndergaard har lovet at være ordstyrer - tak for det.
  
Halvtreds er sat som maksimalt deltagerantal - derfor er tilmelding nødvending. Ved tilmelding til temaaftenen indbetales kr. 80,- på konto i Danske Bank: 4317 3429 054 443...  kr. 50,- tilbagebetales ved fremmøde, og der bydes på lidt at spise. Tilmelding findes her.
Carsten Breuning ved KIRC (Kattegat Inshore Race for Cruisers)
Carsten Breuning fra DS er bagmand for Kattegat Inshore Rally for Cruisers