HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

På eventyr i Middelhavet

indsendt 16. apr. 2012 13.56 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 16. apr. 2012 14.42 ]
Fredag 27. april får vi besøg af Lasse og Malene, der er skippere på det gode skib Æfnitýr. I foråret 2009 pakkede de børnene i båden, en Vindö 40, og tog på langfart.

Vær med når skipperne fra Æfnitýr fortæller om deres eventyrlige langtur til Middelhavet via Den Engelske Kanal, og tilbage gennem Europas floder og kanaler. Om fantastiske naturoplevelser og frustrerende sejladsbetingelser på den 8.000 sømil lange rejse.

Kort tid efter foredraget udkommer en bog om familiens langtur, og der trækkes lod blandt deltagerne om et eller flere af de første eksemplarer af bogen "Skibet er ladet med eventyr".
 
Fællesspisning kl. 18:00 – tag lidt med til buffeten – og foredrag kl. 19:00.