HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Det gode eksempel...

indsendt 2. jan. 2012 23.38 af Lars Plejdrup   [ opdateret 3. jan. 2012 00.01 af Herslev Strand Sejlklub ]
En gammel 'nyhed', hvor HSS bruges som det gode eksempel, med billedteksten: Herslev Strand Sejlklubs juniorafdeling: Glade frivillige og glade unge sejlere - det hænger sammen.  
 
 
 
Når man læser blogindlæg, går en tur på havnen, er til kapsejladser eller klubaktiviteter, så får man let det indtryk at danske sejlere er bedst til at dyrke brokkeriet - men du kan gøre en forskel.

Værst i denne kolde tid, er at læse negative blog indlæg, ofte placeret af anonyme sejlere. Det er så dræbende for det lystbetonede arbejde som sejlsporten er drevet af. 

Gør dog en forskel 

Verden kan let deles op i dem der taler og så dem der gør noget.

Sjovt nok er det dem der gør noget, der får verden og sejlsporten til at udvikle sig. Dem der kun taler, kan i bedste fald inspirere, men alt for ofte de forkerte - nemlig andre der kun taler....at læse blog indlæg er et godt bevis herfor. 

Lad os tage spilhåndtaget over i den anden hånd og gøre noget - stort som småt. 

Lad os holde op med at brokke os universet rundt og se positivt på fremtiden, og gør noget istedet for blot at tale om hvor forkerte de andre er - altså dem der gør noget. 

Det handler ikke om at gøre alt 100% bedre, men om at gøre 100 ting 1% bedre - stille og roligt bliver det hele så meget bedre. 

Vi kan og skal ikke lave revolutioner, men sikre at vi og vores kære sport hele tiden udvikles i positiv retning. 

Hvad kan du så gøre 

Start med at lade være med at ragge alle andre ned. Husk, når du peger fingre, er der tre fingre der peger på dig selv. 

Der er mig bekendt ingen i dansk sejlsport der bevidst gør noget for at skade andre. Der kan være masser af inkompetence, men kun fordi dem med kompetence ikke gider at gøre en forskel. 

Kom op af dyndet og gør en forskel, og start med at rose dem der gider, og gør dem bedre ved at hjælpe. 

Et smil, et skulderklap og en venlig hilsen kan gøre en stor forskel. Prøv det, du bliver ikke skuffet. 

Spørg ikke hvad din klub kan gøre for dig, men…… 

Gå ned i din sejlklub og bliv aktiv. Deltag i foreningslivet med dine kompetencer, og gør en forskel. 

Om du kan bruge få eller mange timer er ikke afgørende. Det vigtige er at vise, at du støtter op om det frivillige arbejde som andre gør. 

Se dig omkring - hvor kan du gøre en forskel. Hvad er dine evner, hvilke ressourcer er du i nærheden af. Kan du hjælpe via dine forbindelser, via dit arbejde, via dit netværk - der er masser af måder du kan hjælpe på. 

Blot se at komme igang. Der er masser af opgaver der venter på dig. Det kan være i ungdomsarbejdet, til en kapsejlads eller til en gang oprydning. Det er en rigtig god følelse at kunne gøre en forskel og du kan være sikker på at det bliver værdsat. 

Og som bonus får du en indsigt og et netværk som helt sikkert giver dig nye oplevelser og kontakter. 

Hold dig ikke tilbage, men kontakt din klub, eller specialklub idag – slogan´et kunne være – “spørg ikke hvad din klub kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din klub”. 

Aktiver de gamle skuder 

Aktiver nogle af de inaktive både der ligger i havnen. Når foråret presser sig på, så tag ned på havnen og tag del i klargøringen af både og havnen som helhed. 

Tag kontakt til nogle af de bådejere der ikke har deltaget i onsdagmatcherne og tilbyd din assistance med klargøring, mod at du bliver taget med ud og sejle - og gerne til de ugentlige kapsejladser. 

Der er masser af sejlere, der mangler villige kræfter til det “hårde slid”, og som med glæde vil deltage i kapsejladser, hvis der blot er et engageret crew. 

Gør dét og du vil opleve en imødekommenhed som du ikke havde regnet med, og som med garanti vil give dig nye fede oplevelser på vandet. 

Der er rigtig mange måder du kan gøre en forskel på - lov dig selv, at gøre en forskel, ved at gøre noget - at tale om det giver ingen mening. Gør noget - og stop med at brokke dig. Sejlsport er en lystbetonet sport, uden brok ;-) Kom videre med livet. 

Husk - det handler ikke om at gøre een ting 100% bedre, men om at flere ting bliver 1% bedre - så sker der noget

Morten Lorenzen på MinBåd, 2. februar 2011 med titlen "En sejlernation af brokkere" - link til indlægget på MinBåd.