HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Sejltur for hele familien på Roskilde Fjord

indsendt 22. aug. 2011 13.34 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 30. aug. 2011 05.27 ]
Danmarks Naturfredningsforenings Lejre afdeling inviterer i samarbejde med projekt Skjoldungelandet og vikingeskibet Aslak til sejltur for hele familien på Roskilde Fjord fra Herslev havn til Bognæs eller Elleore, søndag den 4. september 2011 fra kl. 10:00 til 14:00. Arrangementet er gratis og der er ingen tilmelding. Hent PDF-plakat her...
  • Mindst 8 både og et vikingeskib venter i Herslev havn på at sejle dig ud på fjorden og fra søsiden besøge Bognæs eller Elleore – og du får selv lov at være med til at sejle.
  • På Bognæs er der naturvandring med net og vejledning, bålhygge og formidling fra sejlerelever i Herslev Strand Sejlklub. Man kan sejle med Aslak fra Lyndby kl. 9:00 og fra Herslev kl. ca. 10:20 med forventet ankomst på Elleore ca. kl. 12:00. Afgang fra Elleore kl. ca. 13 med forventet ankomst til Herslev ca. kl. 14.30, og herefter afgang mod Lyndby. Tiderne kan afvige lidt alt efter vindforholdene, og det kan blive nødvendigt at tage påhængsmotoren i brug!
  • På Elleore bliver man modtaget af Ministre fra Elleores Regering, som vil vise rundt, og man vil møde repræsentanter for nationalparkprojektet. Både i Herslev og på Elleore er mulighed for at høre om Nationalparkforslaget og bidrage med forslag og synspunkter.
  • Desuden har projekt Skjoldungelandet vikingeskibs- og færøbåd-pendulsejlads mellem Veddelev og Elleore fra kl. 11:00 til ca. 15:00, så man kan også vælge at kombinere nogle af disse sejladser, hvis der er plads.
  • På havnen i Herslev er der redskaber til forundringslege på strand og i vand – man kan prøve ketchernet, vandkikkert og en kajak man sidder ovenpå.
  • Måske opstiller sejlerskolen en lille kiosk på havnen og måske er der pandekagebagning på stranden ...
  
 
Hvorfor dette arrangement?
  • Fjorden og dens opland skal benyttes på en bæredygtig måde så der er plads til fugle, fisk og mennesker med mange gøremål, herunder jordbrug og »bopladser«; det skal vi bidrage til gennem vores egen adfærd!
  • Vi fejrer også fødselsdag – 100 år for Danmarks Natur fredningsforening!
  • Herslev havn og Herslev Strand har begge BLÅ FLAG – og det skal vi gøre alt for at beholde – du skal hjælpe med at kæmpe for vandkvaliteten!
  • Nationalparkforslaget omfatter Roskilde Fjord – det inspirerer og glæder og det skal debateres!

Praktiske oplysninger: 

  • P-plads ved Herslev strand, telebus, cykelrute og fjordsti går forbi havnen
  • Påklædning/medbring: Gummistøvler eller bløde sko, der ikke sætter sorte striber på bådene! Og i øvrigt varmt tøj i forhold til årstiden. Medbring gerne egen redningsvest og badetøj samt madpakke/drikkevarer/kaffe 
  • Turledere: Tove Binzer 46408509 / tove.binzer@gmail.com og Morten Bjerrum + Sejlerelever der fortæller om deres bedrifter.

Fra 30. august også med 'vandsdækkende' reklame på minbaad.dk: http://minbaad.dk/sejl/nyhed/archive/2011/30/august/article/vikingesejlads-paa-fjorden/