Fjordstien gennem det grønne, langs det blå

Fra Fjordstien kommer du i nærkontakt med fjorden - du kan se vandet, nyde duften og mærke brisen. Stien følger gamle mark- og skovveje, samt flere nyanlagte strækninger.

Stien rundt om Roskilde Fjord og Isefjorden er afmærket med blå cykelruteskilte med rutenummer 40. Herunder findes et forkortet uddrag fra folderen "Fjordstien 5 - Roskilde til Holbæk", der kan hentes på www.fjordstien.dk.  Turen tager sit udgangspunkt i Roskilde:

Sct. Jørgensbjerg (1) er i dag en bydel i Roskilde, med en særlig landsbystemning i de smalle, stejle stræder med gamle, lave huse. Omkring år 1000 var den Roskildes havneby. Den første kirke, Sct. Clemens Kirke, byggedes i 1030. Den nuværende kirke fra 1080 blev og er en af landets ældste kirker. I 1100-tallet anlagdes et spedalskheds hospital, en Sct. Jørgensgård, i nærheden. Sct. Jørgen var de spedalskes skytshelgen. Med tiden fik kirken navn efter hospitalets helgen og blev kaldt Sct. Jørgens Kirke på Spedilsbjerg.

Kirke, bisp og konge. Fra tidlig middelalder ejede domkirken i Roskilde og Roskildebispen jord, gårde, borge og møller omkring Roskilde. Efter reformationen overgik alt til kongen. I 1660 forærede Frederik d.3. godset til København som tak for borgernes forsvar af byen mod svenskerne i 1659.

Sct. Hans Hospital (2) og Amtssygehuset Fjorden ligger i et fredet område. Får græsser på de fredede arealer som et led i naturplejen. Der er offentlig adgang i parken. Det første hospital blev bygget i 1808-11 som fattighospital og dårekiste. I årene derefter blev mange af Københavns fattige og syge sendt hertil. Hvor Bistrup Allé i vest krydser et vandløb, ligger en gulkalket bygning på en banke (3). Her lå Roskildebispens borg med voldgrav i middelalderen. En tavle ved banken fortæller historien om borgen.

Boserup Skov er kendt for sin enestående forårsflora. I løvskoven ses bl.a. hvide og gule anemoner og et stort antal lærkesporer. På skrænterne ved fjorden under forblæste bøge ses blå anemoner og hulkravet kodriver. En askestævningsskov (4) ud mod Boserup vej drives fortsat som stævningsskov. Ved kysten findes en naturlejrplads og et opholdsareal med grill. Foldere om skoven fås på p-pladserne ved skoven. Mod nord ses fugleøen Ringøen, som har en naturlig sø i midten.

Kattinge Værk (5) er i dag en koloni for børn, udflytterbørnehave og naturcenter for Københavns Kommune. Der er ikke offentlig adgang mellem bygningerne.
Værket har været stampemølle først med vandhjul senere med turbiner. På værket fremstilledes i 1700-tallet klæde til uniformer til militæret i København og senere forskellige gryn af korn. I 1890’erne var der cellulosefabrik ved en privat fabrikant. Fra 1917 brugte Københavns Kommune værket det til hjem for alkoholikere. Ved det gule slusehus findes en fisketrappe, som gør det muligt for ørreder at gå op i Kattinge Sø uden om slusen og videre op i Lavringe Å til gydepladserne dér.

Kattingesøerne (6) var grundlag for møllekraften i Kattinge Værk (5). De er skabt ved bygning af en dæmning over Lavringe Å’s udløb i Roskilde Fjord. De er fredede for at sikre dem og landskabet mod ændringer. På søsiden 300 meter øst for Kattinge Værk fører en sti til et fugletårn. Om vinteren raster bl.a. op mod 50.000 troldænder her. Vest for søerne fører nutidens vej over 2 lave banker, som sammen med en tredie mod syd udgør det fredede Nebbe Voldsted (7). Nebbe Slot har ligget strategisk godt på tangen, der adskiller Kattinge Sø fra fjorden. Borgen nævnes første gang i 1315, men er sikkert ældre. En tavle ved vejen fortæller om anlægget, som dog bedst ses fra bakketoppen mod vest.

Bognæs (8) er et stort, fredet skovområde med brede strandenge, ældgamle løvtræer, skovsøer og en stor skarv- og fiskehejrekoloni. Om vinteren kan havørn ses svævende ved Bognæs eller siddende ved våger på isen. Herslev har sin lystbådehavn med naturlejrplads (9) og gode bademuligheder. Mere om Bognæs.

Lejre Vig er Roskilde Fjords inderste krog. På østsiden ligger Borrevejle Idrætscenter (10) med hotel samt naturlejrplads med bålsteder. Syd om vigen løber den gamle landevej mellem Roskilde og Holbæk samt Holbækmotorvejen. I skoven syd for landevejen kan man finde ældgamle hulveje (11), som førte øst-vest over landet før den nuværende landevej. Røverkællingen Thyre Boløkse boede i skoven med sine 12 sønner. Snore, udspændt over vejen, fik klokker til at ringe i hulen, når en vogn eller en rytter støtte mod snorene. Røverne omringede og bestjal de rejsende. De blev alle hængt i Borrevejle Skov tilsidst. De mange gravhøje og et middelalderligt voldsted ved Lindholm Gods og hulvejene viser, at her har været knudepunkt for samfærdsel og kultur i både oldtid, middelalder og nyere tid. 

Kort over Fjordstien.  Download folderen "Fjordstien 5 - Roskilde til Holbæk", hvor ruten er beskrevet, ved et klik på logoet.