Havnevagt

Havnevagten er ikke en sur pligt, men glæden ved at passe på egne og fælles værdier.

Medlemmernes havnevagt modvirker brand, tyveri og hærværk. Se i kalenderen, hvornår det er din tur. 

Havnevagten er ikke en sur pligt.
Antal personer på vagterne afhænger af den enkelte, da man jo altid kan invitere nogen med. Det er kun klubbens bådejere, der tildeles vagter. I tvivlstilfælde gælder vagtlisten i klubhuset. Byt dig til en aften, hvor du kan, hvis du ikke kan på den tildelte dato – tag selv kontakt til en klubkammerat. 

Vagten starter så tidligt på aftenen som muligt.
Efter mørkets frembrud kan de to projektører i hver sin ende af klubhuset tændes. Om aftenen og natten går man nogle runder på broerne og ser til bådene. Hvis der er problemer med en båd, kan du finde ejerens telefonnummer på oversigten over havnepladserne, der findes i klubhuset. Kontakt ejeren, og oplys hvad problemet er. Derfor er det også vigtigt at du giver havnefogeden besked, hvis du skifter telefonnummer, samt at du kontrollerer at det er det rigtige telefonnummer, der står på tavlen.Kommer der uønskede personer, som man ikke selv kan eller vil afvise, kontaktes politiet på 46 35 14 48 – eller hvis det er akut på 114.  

Afslutning af vagten.
Vagten slutter således at den enkelte kan komme på arbejde. Der er mulighed for at sove og se TV i vagtlokalet. Husk at skrive i vagtbogen inden afslutning af vagten; især de anmærkninger der har været.

Varme i klubhuset ved havnevagt.
Når huset skal anvendes, trykkes på afbryderen over termostaten ved døren ud til køkkenet; herefter hæves temperaturen til 21 grader i de næste 6 timer. Der skal kun tændes på kontakten. Hverken termostaten eller indblæsnings-vinklen må justeres!
For at hele huset ikke nødvendigvis varmes op ved havnevagter og mindre møder, skrues der ikke op for varmen i vagtlokalet / kontoret. Her tændes for varmen som hidtil.

Festlig havnevagt.
Havnevagter, der melder sig i forvejen, råder over klubhuset fra 18:00 til 06:00 på deres vagt, hvis ikke klubhuset er i brug ved klubaktivitet eller privat udlån. Dette giver mulighed for en middag med udsigt og gode venner, eller afholdelse af anden festivitas i forbindelse med havnevagten. Kontakt tovholderen for havnevagter – se kontakter i sejlklubben